Hvad er ultraforarbejdet mad? NOVA-klassifikationen forklaret på 5 minutter
“Ultraforarbejdet mad” er blevet et af de mest omtalte begreber i ernæringsdebatten — men hvad betyder det egentlig? Er al forarbejdet mad usund? Og hvordan finder du ud af, hvor et produkt ligger på skalaen? Her får du den korte, ærlige version.
Forarbejdning er ikke i sig selv et problem
Lad os starte med at aflive en myte: Forarbejdning er ikke fjenden. Mennesker har forarbejdet mad i tusinder af år. Rugbrød er forarbejdet. Ost er forarbejdet. Frosne ærter er forarbejdede. Intet af det er noget problem.
Spørgsmålet er ikke om maden er forarbejdet, men hvor meget og hvordan. Og det er præcis dét, NOVA-klassifikationen sætter system i.
NOVA: de fire grupper
NOVA er udviklet af forskere ved University of São Paulo i Brasilien og bruges i dag af ernæringsforskere over hele verden — og refereres til af blandt andre WHO. Systemet inddeler fødevarer i fire grupper:
- Gruppe 1 — Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer. Grøntsager, frugt, kød, fisk, æg, mælk, ris, havregryn. Råvarer, som de kommer fra naturen — eventuelt vasket, frosset, tørret eller pasteuriseret.
- Gruppe 2 — Forarbejdede ingredienser. Olie, smør, sukker, salt. Ting, du bruger til at tilberede gruppe 1 med.
- Gruppe 3 — Forarbejdede fødevarer. Brød med få ingredienser, ost, konserves, røget fisk. Typisk gruppe 1 plus gruppe 2 — mad, du i princippet kunne lave i dit eget køkken.
- Gruppe 4 — Ultraforarbejdede fødevarer. Produkter, der er industrielt fremstillet af ingredienser, du ikke har i dit køkken: modificeret stivelse, proteinisolater, aromaer, farvestoffer, emulgatorer og sødestoffer. Tænk sodavand, slik, mange morgenmadsprodukter, færdigretter og snacks.
Den hurtige tommelfingerregel
Du kan komme langt med ét spørgsmål: Kunne jeg lave det her derhjemme med ingredienser fra et almindeligt køkken? Hvis ingredienslisten indeholder ord, du aldrig ville skrive på en indkøbsseddel — maltodextrin, mono- og diglycerider, hydrolyseret protein — er der med stor sandsynlighed tale om gruppe 4.
Hvorfor skal jeg interessere mig for det?
En lang række store befolkningsstudier har fundet en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdet mad og øget risiko for blandt andet overvægt, type 2-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne diskuterer stadig de præcise mekanismer — men retningen i forskningen er klar nok til, at det giver god mening at vide, hvor meget gruppe 4 der ligger i din indkøbskurv.
Pointen er ikke, at du aldrig må spise en pose chips igen. Pointen er, at mange af os spiser langt mere ultraforarbejdet mad, end vi tror — fordi det gemmer sig i produkter, der ligner og markedsføres som sund hverdagsmad.
Sådan tjekker du dine egne varer
Det er her, vi selv kommer ind i billedet: Madluppen er en gratis app, der scanner stregkoden på dine fødevarer og giver dig en tydelig score baseret på NOVA-klassifikationen — fra uforarbejdet til ultraforarbejdet. Findes produktet ikke i databasen, kan du tage et billede af ingredienslisten, og appen analyserer den for dig.
Næste gang du står i supermarkedet og er i tvivl: scan varen, og få svar på et halvt sekund.